Industritekniker – 5-akset Fræsning og CAM-programmering
PH Spaanteknik A/S i Aalestrup søger en fagligt stærk og engageret industritekniker til vores fræseafdeling på daghold.
Vi er i vækst og har travlt med spændende opgaver – derfor leder vi efter dig, som brænder for præcision, kvalitet og godt samarbejde. Du bliver en del af et professionelt team, hvor du får mulighed for at arbejde med avancerede Mazak 5-aksede fræsecentre og samtidig bidrage til optimering af processer.
Dine opgaver
– Opstilling, programmering og indkøring af emner på 5-aksede Mazak fræsecentre – samt i mindre grad 3- og 4-aksede maskiner.
– Arbejde med CAM-programmering i SolidCam og Fusion 360.
– Optimering af programmer og produktion i samarbejde med kollegaer.
– Udvælgelse af værktøj og tilhørende skæredata.
– Kvalitetssikring og fejlfinding under produktion.
Vi forestiller os, at du
– Har solid erfaring med fræsning – gerne 5-akset – og programmering på Mazak-maskiner (Mazatrol og/eller ISO-kode).
– Har kendskab til CAM-programmering (SolidCam og Fusion 360 er en fordel).
– Tænker i løsninger frem for udfordringer og sætter en ære i høj kvalitet.
– Er en holdspiller, der trives med ansvar og faglig sparring.
Vi tilbyder
– En spændende hverdag i en moderne produktionsvirksomhed med avanceret udstyr.
– Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
– Sundhedsforsikring, ordnede forhold og en konkurrencedygtig løn.
– Gode muligheder for faglig udvikling og oplæring, hvor det er nødvendigt.
Om PH Spaanteknik
Vi er en ordreproducerende underleverandørvirksomhed med ca. 35 ansatte fordelt på dag- og nathold. Vores kunder findes i både ind- og udland, og vi arbejder med alt fra prototyper til serieproduktion. Vi er kendt for vores høje kvalitet, tekniske kompetencer og evne til at samarbejde tæt med kunderne.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til produktionschef Alice Andreasen på aa@phspaanteknik.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe hverdage mellem 7:00 og 15:00 på 31 76 48 91
Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning snarest muligt.