Rasmus er i dag ved at lægge sidste hånd på en lidt større opgave på 570 kg.
Bearbejdningen sker på vores Mazak VTC 800/SR30 bearbejdningscenter der kan tage emner på op til 3000 mm længde.
Vi har fået til opgave at færdigbearbejde et opsvejset emne. Et gearhus med flere udfræsninger, hvoraf flere er H7 pasninger.
Gearhuset er placeret på søjler, så vi kan bearbejde emnet fra siderne, uden at skulle dreje emnet.
Opgaven strækker sig over flere dages varighed, og stiller store krav til præcision og koncentration, for der er ikke plads til fejl undervejs.