Vi søger dygtige medarbejdere

Vi søger dygtige medarbejdere2020-01-07T10:01:22+01:00

Industritekniker søges

Industritekniker / Maskinarbejder – fræsning og programmering

PH Spaanteknik A/S i Aalestrup søger en fagligt stærk og engageret industritekniker til vores fræseafdeling på dagholdet.

Vi er i vækst og har travlt med spændende opgaver – derfor leder vi efter dig, som brænder for præcision, kvalitet og godt samarbejde. Du bliver en del af et professionelt team, hvor du får mulighed for at arbejde med avancerede Mazak maskiner og bidrage aktivt til optimering af processer.

Dine opgaver

  • Opstilling, programmering og indkøring af emner på vertikale og horisontale Mazak fræsecentre. Vi har 3, 4 og 5-aksede maskiner, så vi kan tilpasse jobbet efter kvalifikationer og interesser.
  • Optimering af programmer og produktion i samarbejde med kollegaer.
  • Udvælgelse af værktøj og tilhørende skæredata.
  • Kvalitetssikring og fejlfinding under produktion.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med fræsning og programmering på Mazak maskiner – gerne med Mazatrol og/eller ISO-kode.
  • Tænker i løsninger frem for udfordringer.
  • Har en struktureret tilgang til opgaver og sætter en ære i høj kvalitet.
  • Er en holdspiller, der trives med ansvar og faglig sparring.

Vi tilbyder

  • En spændende hverdag i en moderne produktionsvirksomhed.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
  • Sundhedsforsikring, ordnede forhold og en konkurrencedygtig løn.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og oplæring, hvor det er nødvendigt.

Om PH Spaanteknik

Vi er en ordreproducerende underleverandørvirksomhed med 38 ansatte fordelt på dag- og nathold. Vores kunder findes i både ind- og udland, og vi arbejder med alt fra prototyper til serieproduktion. Vi er kendt for vores høje kvalitet, tekniske kompetencer og evne til at samarbejde tæt med kunderne.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til produktionschef Alice Andreasen på aa@phspaanteknik.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 31 76 48 91.

Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning snarest muligt.

Industritekniker – lærling søges

Industritekniker – lærling søges

Næste lærling søges til 2025.

Vi søger en industriteknikerlærling, som er klar til en spændende og udviklende hverdag i et godt og uformelt arbejdsmiljø, med dygtige og engagerede kolleger. Du vil ikke være alene som lærling, da vi i forvejen har to industriteknikerlærlinge.

Du vil blive udfordret og støttet af dygtige kolleger, der vil hjælpe dig gennem din læretid, sådan, at når du er udlært, vil være en dygtig og eftertragtet industritekniker.

Arbejdsopgaverne vil være varierende, og du vil komme rundt i både dreje- og fræseafdelingen, hvor du hurtigt vil blive et aktivt, og værdsat, medlem af produktionsteamet. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med ny teknologi, da vi hos PH Spaanteknik gerne går foran.

PH Spaanteknik blev stiftet i 2001, og vi har siden haft fart på. I dag har vores 30 engagerede og kompetente medarbejdere, samt moderne maskinpark, til huse i vores 3.000 m2 store produktionsbygning i Aalestrup. Vi har 24 stk. Mazak CNC-styrede drejebænke og fræsere, målemaskine og flere robotter til rådighed.

Vi beskæftiger os udelukkende med CNC drejning og fræsning, af en lang række materialer. Vi er underleverandører, og fremstiller efter kundens tegninger.

Er din interesse vakt, så ring til Alice på 31764891, eller kom forbi med en ansøgning, eller send den på: aa@phspaanteknik.dk

 

Kontakt os