Velkommen til PH Spaanteknik A/S

PH Spaanteknik A/S blev stiftet i 2001, og har siden haft fart på.

I dag har vores 25 engagerede og kompetente medarbejdere samt moderne maskinpark til huse i 3000 m² store produktionsbygninger i Aalestrup.

Vi beskæftiger os udelukkende med CNC drejning og fræsning af en lang række materialer.

CNC betyder Computer Numeric Control, hvilket vil sige, at alle vores maskiner udelukkende udfører deres bevægelser ved hjælp af styring fra en computer. Dette sikrer en meget høj kvalitet og ensartethed i produkterne.

I tillæg til vores høje kvalitetskrav vægter vi fleksibilitet, nøjagtighed, de rigtige priser og evnen til at levere totale løsninger meget højt. Derfor har vi ladet os ISO 9001:2015 certificeret, for at kunne dokumentere overfor dig som kunde, at vi har kontrol over alle aspekterne i produktionen af dine emner.

Vi glæder os til at byde dig velkommen som kunde.

Preben Hansen 
Direktør